Ser man på sundhedsrelateret information, kan det være vanskeligt at vurdere kvaliteten og nøjagtigheden af det materiale, der findes. Med al den information om vaccination, der er tilgængelig på internettet og i omløb på de sociale medier, er det let at fare vild.
Man kan komme i tvivl om, hvor der findes korrekt information, hvem der står bag denne information, og om den er videnskabeligt underbygget.
I denne sektion finder du links til andre sundhedsorganisationers websteder på både nationalt og internationalt plan. Herfra har du adgang til pålidelige informationskilder, såsom:
Vaccine Safety Net
Vaccine Safety Net (VSN) er et globalt netværk af websteder, der er oprettet af Verdenssundhedsorganisationen, og som formidler pålidelig information om vacciners sikkerhed. Få mere information om netværket ved at besøge: https://vaccinesafetynet.org. Information og links til Vaccine Safety Net-webstederne findes her: https://www.vaccinesafetynet.org/vsn/network.
Europa-Kommissionen og EU-agenturerne
Det Europæiske Lægemiddelagentur
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er et decentralt agentur i Den Europæiske Union (EU), der har ansvaret for videnskabelig vurdering, kontrol og sikkerhedsovervågning af lægemidler i EU. EMA er en netværksorganisation, hvis aktiviteter involverer flere tusind eksperter fra hele Europa.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
ECDC er en videnskabelig EU-organisation, der har til formål at styrke Europas forsvar mod infektionssygdomme. Kernefunktionerne omfatter en bred vifte af aktiviteter: overvågning, epidemiologiske efterretninger, indstats, videnskabelig rådgivning, mikrobiologi, beredskab, folkesundhedskurser, internationale relationer, sundhedskommunikation og det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance.
Officielle websteder fra EU- og EØS-landene
Nedenfor finder du links til officielle vaccinationswebsteder fra offentlige sundhedsorganisationer i Den Europæiske Union (EU) og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).