Sådan virker vacciner

Hver virus og bakterie udløser en unik respons i immunforsvaret, som involverer en bestemt gruppe celler i blodet, knoglemarven og hele kroppen, bl.a. T-celler og B-celler.

En vaccine stimulerer en immunrespons og fremkalder en "erindring" i kroppen om en bestemt sygdom, uden at forårsage sygdommen.

De fleste vacciner indeholder en stærkt svækket eller inaktiveret (dræbt) form af en normalt sygdomsfremkaldende virus eller bakterie eller en lille del heraf. Dette kaldes antigenet.

Når en person vaccineres, opfatter personens immunforsvar antigenet som "fremmed". Derved aktiveres immunforsvarets celler, så de dræber og danner antistoffer mod den sygdomsfremkaldende virus eller bakterie. Antistoffer er særlige proteiner, der er med til at dræbe virussen eller bakterien.

Hvis personen på et senere tidspunkt kommer i kontakt med den egentlige smitsomme virus eller bakterie, kan deres immunforsvar "huske" den. Det vil så hurtigt danne de rette antistoffer og aktivere de rette immunceller til at dræbe virussen eller bakterien og beskytte personen mod sygdommen.

Immuniteten varer normalt i en årrække, nogle gange hele livet. Varigheden veksler, afhængig af hvilken sygdom eller vaccine der er tale om.

Immunitet gennem vaccination beskytter ikke kun den immuniserede person, men også ikkevaccinerede personer i samfundet, såsom spædbørn, som er for små til at blive vaccineret. Denne "flokimmunitet" virker kun, hvis tilstrækkelig mange personer vaccineres.

I modsætning hertil kan en person, som bliver immun ved at få sygdommen, udsætte andre ikkevaccinerede personer for sygdommen. Der er også risiko for, at personen får komplikationer.

      How vaccines work
      1. Antigen 2. Antistoffer 3. Immunrespons

      Visse nyere vacciner indeholder ikke et antigen. I stedet for indeholder de "instrukser", der fortæller kroppens celler, hvordan de fremstiller et antigen, der er identisk med en lille del af en rigtig virus.

      Disse instrukser kan være:

      • mRNA i en mRNA-vaccine eller
      • en ændret, uskadelig virus i en virusvektorvaccine.

      Når en person får en mRNA-vaccine eller en virusvektorvaccine, læser nogle af personens celler mRNA-instrukserne. Disse celler producerer derefter antigenet i kort tid, inden de nedbryder mRNA'et eller den uskadelige virus.

      Personens immunforsvar opfatter herefter antigenet som "fremmed" og aktiverer immunceller og danner antistoffer.

      Nogle covid-19-vacciner anvender mRNA eller en ændret virus. Hvis vi ser på de covid-19-vacciner, der blev godkendt i EU i marts 2021, er Cominarty og Moderna mRNA-vacciner, og Vaxzevria (tidligere COVID-19 Vaccine AstraZeneca) og Janssen, virusvektorvacciner.

        Page last updated 30 apr 2021