Catch-up-vaccination og boosterdoser

Nogle mennesker mangler måske at få en vaccination eller har ikke fået det anbefalede antal doser. De kan stadig nå det.

Alle bør tjekke, om de har fået de nationalt anbefalede vaccinationer, og rådføre sig med en sundhedsperson, hvis der er behov for at indhente de forsømte vaccinationer. Det kan f.eks. gøres ved at kontrollere vaccinationskortet eller de vaccinationsordninger, der gjaldt, da man blev født. For nogle sygdomme såsom skoldkopper og røde hunde, er det også muligt at blive testet for, om man er immun.

Hvis man ikke ved, om man er blevet vaccineret mod en bestemt sygdom, kan man normalt få en ekstra dosis uden at øge risikoen for alvorlige bivirkninger (1).

    measles vaccine
    © iStock

    Det er også muligt, at der organiseres catch-up-vaccinationsprogrammer for bestemte sygdomme. På grund af et stigende antal tilfælde af mæslinger blandt teenagere og unge voksne, findes der f.eks. catch-up-programmer i en række EU/EØS-lande for de personer, som ikke blev vaccineret mod mæslinger, da de var yngre, eller som er for gamle til at have fået vaccinationen som barn.

    De fleste vacciner giver livslang immunitet.

    Nogle vacciner giver dog kun en immunitet, der aftager med tiden, såkaldt "svindende immunitet". Visse lande anbefaler regelmæssige boosterdoser til unge og voksne for at opretholde immuniteten i et længere tidsrum mod f.eks.:

    • difteri
    • stivkrampe
    • kighoste

    Nogle lande anbefaler boosterdoser, især til personer, der rejser eller har øget risiko for at blive eksponeret for sygdommen.

    Information om de nødvendige boosterdoser fås hos sundhedsudbydere.

    --------------------------------------------------------------------

    Referencer:

    (1) https://www.cdc.gov/cdc-info/vaccines-immunizations.html

    Vaccinationsprogrammer i EU/EØS

    Hvert EU-/EØS-land er ansvarligt for sin egen nationale folkesundhedspolitik, herunder ...

    Obligatorisk eller anbefalet vaccination

    Hvert EU-/EØS-land implementerer sit eget immuniseringsprogram.

    Hvornår du skal undgå vaccination

    En vaccine kan være kontraindiceret for visse personer, hvilket betyder, at de ikke bør få den.

    Page last updated 13 mar 2020